torsdag den 26. februar 2015

Boeuf bourguignon

Som al anden simremad er denne ret ikke ligefrem køn at se på. Men smagen... åh! Det smager godt. Oksekød simret i rødvin. Opskriften giver en ordentlig portion, serveret med en god gang kartoffelmos til mætter den 5-6 personer.

600 gr. okseinderlår
200 gr. bacon
3 gulerødder
1 porre
1 løg
1/2 dl cognac
1/2 l rødvin
salt og peber
Olivenolie til stegning
500 gr. små champignon
250 gr. frosne perleløg

Skær bacon i små tern og steg dem gyldne. Når de er ved at være færdige, så tilsæt kødet, som du også har skåret i mundrette strimler. Steg til det er godt brunt. Tag kød og bacon op. Hak løg, porre og gulerødder ret fint, og steg det i olivenolie. Kom salt og peber på, og lad det stege i et par minutter. Kom kød og bacon ned i igen, skru op for varmen og hæld 1/2 dl cognac ned i. Lad den koge helt væk, og tilsæt nu ca 1/2 liter (god) rødvin samt de frosne perleløg. Lad det komme i kog, kom låg på, og lad det simre i 2 1/2 til 3 timer. Rør i det engang i mellem. I mellemtiden steges champignon på en pande til de er fint gyldne og har smidt det værste vædske. 1/2 time før du vil spise smager du retten til - mangler der noget? Salt, måske lidt eddike? Tilsæd champignon og lad dem simre med den sidste halve time. Server med en ordentlig gang kartoffelmos (sådan 1 1/2-2 kg kartofler, kogt og moset med 200 gr. smør og smagt til med salt, peber og muskatnød). Der er ikke et øje tørt. Kødet bliver smørmørt, og det er ikke sådan at retten smager af rødvin på den dårlige måde (dvs. decideret børnefjendtligt).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar